Echinaforce er et naturlægemiddel der
styrker kroppens immunforsvar og øger modstandskraften overfor
forkølelse. Kan anvendes forebyggende og ved akut virus og forkølelse.
Echinaforce
indeholder udtræk af
friske blomster, blade, stængler (95%) samt udtræk af rod (5%).
Echinacea Purpurea. Echinacea purpurea, også kaldet Rød Solhat, har en
regulerende virkning på kroppens immunforsvar. Rød solhat er rig på
følgende stoffer: Alkydamider, Cikoriesyre og Bioflavonoider. Ren
drikkealkohol er brugt som udtræksmiddel. Indeholder 65 vol. % alkohol.
Fremstillet af Bioforce Schweiz af friske, økologisk dyrkede urter.
Echinaforce® Orale dråber (udtræk af
purpursolhat). Læs omhyggeligt indlægssedlen.
Indikationer:
Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Styrker
kroppens immunforsvar og øger derved modstandskraften overfor forkølelse.
Dosering: Voksne: 30
dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger. Må kun efter aftale med
læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år.
Særlige advarsler: Bør
ikke bruges sammenhængende i mere end 8 uger. Kontakt læge ved forværring af
symptomer eller høj feber. Allergiske patienter skal kontakte lægen inden brug.
Præparatet indeholder ethanol (65 % Vol.) og må derfor ikke anvendes hvis du er
i behandling med Antabus eller metronidazol (medicin mod svampeinfektion). Der
er ingen kendskab til, om forsigtighed bør udvises ved nedsat lever- eller
nyrefunktion eller anden særlig sygdom.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller
bynke). Tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme og andre autoimmune sygdomme.
Dissemineret sklerose. HIV-infektion, anden nedsat funktion eller undertrykkelse
af knoglemarven. Sygdomme relateret til hvide blodlegemer.
Bivirkninger: Sjælden
– meget sjælden: Overfølsomhedsreaktioner i form af udslæt, kløe, hævelser i
ansigtet, vejrtrækningsbesvær, astma og anafylaktisk shock, svimmelhed og lavt
blodtryk.
Hyppighed ukendt:
Mangel på hvide blodlegemer kan forekomme ved brug over mere end 8 uger.
Forkortet produktinformation er baseret på
produktresumé dateret 15. september 2008, som kan rekvireres hos Bioforce
Danmark AS på tlf. 87708750