Indikationer:
Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Perikum stabiliserer
sindsstemningen.
Dosering: Voksne: 1
tablet 3 gange dagligt ½ time før et måltid. Må kun efter aftale med læge
anvendes til børn under 12 år. Det frarådes at anvende Hyperiforce, hvis du er
gravid, eller hvis du ammer.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for perikum, soja, jordnødder (peanuts) eller øvrige
indholdsstoffer. Samtidig behandling med oral blodfortyndende medicin,
lægemidler mod HIV-infektion (proteasehæmmere, non-nukleosid reverse
transkriptasehæmmere), lægemidler, der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin,
tacrolimus).
Særlige advarsler og
forsigtighedsregler vedrørende brugen: Hvis symptomerne forværres eller
fortsat er til stede efter 4-6 ugers behandling, bør lægen kontaktes. Anvendes
med forsigtighed hos personer med forudgående tilfælde af manio-depressiv sygdom
og overfølsomhed af huden over for lys. Personer med lys hud bør undgå
solbadning. Der er ingen kendskab til, om forsigtighed bør udvises ved nedsat
lever- eller nyrefunktion eller anden særlig sygdom.
Interaktioner:
Perikumpræparater kan påvirke omdannelsen og virkningen af en række andre
lægemidler, der bør generelt udvises forsigtighed ved samtidig indtagelse af
andre lægemidler (se også kontraindikationer). Virkningen af perikum kan bestå i
mindst 2 uger efter behandlingen.
Samtidig behandling med
følgende bør undgås: Digoxin, ivabradin, calciumantagonister
(hjertemedicin), P-piller, svampemidler af azoltypen, imatinib, irinotican
(cytostatica mod kræftsygdomme), methadon (smertestillende, morfinlignende),
carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (mod epilepsi), theophyllin (mod astma).
Samtidig behandling med
følgende kan ske med forsigtighed: Omeprazol/syrepumpehæmmere (mod for
meget mavesyre), statiner (mod forhøjet fedtindhold i blodet), midazolam
(sovemedicin), triptaner (mod migræne), SSRI, tricykliske antidepressiva (mod
depression), lægemidler, der kan give lysoverfølsomhed (f.eks. quinin
(hjertemedicin), tetracyklin (antibiotikum), vanddrivende lægemidler af
thiazidtypen og methoxalen mod psoriasis).
Bivirkninger:
Almindelige: Lysfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødmen, især hos
personer med lys hud. Sjældne: Mavesmerter.
Forkortet produktinformation er baseret på
produktresumé dateret 14. marts 2008, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark AS
på tlf. 87708750.