D-vitamin 

Der er 26 produkter.

D-vitamin tilskud er vigtigt for mange

D-vitamin er vigtigt for tarmenes evne til at optage kalcium og forsfat – hvilket har en direkte betydning for dine knogler og tænder. For kan dine tarme ikke optage kalcium, så henter kroppen det manglende calcium direkte fra dit ”kalkdepot” i knoglerne. Og er kroppens beholdning af calcium lav for længe kan det bl.a. resultere i knogleskørhed.

Da D vitamin er fedtopløselig kan det ikke udskilles med urinen. Det betyder at indtager du for meget D-vitamin, kan calcium omvendt ophobe sig i kroppen. Derfor er det vigtigt at overholde den anbefalede daglige dosis, medmindre andet er aftale med din læge.

D vitamin optages via huden fra solens stråler. Derfor kan det være en god idé at supplere med et tilskud i vintermånederne, især hvis du i det daglige ikke når at komme udendørs, inden solen er gået ned igen.


D-vitaminer optages også gennem kosten. Laks, hellefisk og torskerogn har eksempelvis et højt D-vitaminindhold.

Anbefalet daglig dosis af D-vitamin 7,5 µg til

  • Alle voksne op til 60 år

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden følgende:

D vitamintilskud -10 µg (400 IE) til

  • dig der er gravid
  • dine børn fra 0-2 år
  • dig med mørk hud
  • dig hvis hud ikke får direkte sollys, fordi du bruger beklædning der dækker størstedelen af kroppen.
  • dig der undgår sollys eller ikke kommer meget udendørs

Tilskud af D vitamin 20 µg (800 IE) kombineret med calcium 800-1000 mg til

  • dig der er over 70 år
  • dig der bor på plejehjem
  • dig der har øget risiko for osteporose

D Vitamin piller eller som spray?

Du kan vælge mellem to måder at få dit D vitamintilskud. Som piller, tabletter eller kapsler eller som spray. Sprayen fungerer ved at du sprøjter D vitamin i munden og det optages direkte via slimhinderne. Det er et let alternativ, til at skulle sluge piller hver dag.

*Bemærk at D-vitamintilskud ikke bør træde i stedet for en sund og varieret kost.

pr. side