K-vitamin 

Der er 8 produkter.

Vitaminer er molekyler, sammensat af et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden. Vitamin K har fået sit navn K for koagulation (blodstørkning). Mangel på K-vitamin fører til øget blødningstendens.

Det spiller en central rolle i den komplicerede proces der får blod til at størkne (koagulation). Det er størkningsfaktorene protrombin, faktor VII, IX og X. Desuden er det vigtigt for dannelsen af andre proteiner.

Proteiner er bygget op af aminosyrer. Vitamin K ændrer en specifik aminosyre (glutamat) i nogle specifikke proteiner. Denne ændring gør proteinerne i stand til at binde kalcium , hvilket er essentielt for blodets størkningsproces. Vitamin K har en vigtig rolle i dannelsen af andre proteiner som for eksempel osteokalcin, der muliggør kalkaflejringen i knoglevævet.

K-vitamin findes som fyllikinon (kaldet K1-vitamin) i grøntsager. Især mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer er gode kilder. Andre kilder er lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt.

Anbefalet daglig dosis er 0,08 mg for mænd, 0,065 mg for kvinder. Der indtages normalt tilstrækkelige mængder gennem almindelig kost.