Biorto C 600mg, 150 kapsler Forstør

Biorto, C 600 mg, 150 kap

869192

-

Stærkt vitamin-mineralpræparat til forebyggelse og behandling af C-vitamin-, calcium og magnesiummangel

Flere detaljer

169,00 kr

Vitamin C er en vigtig antioxidant, der indgår i cellernes iltningsstofskifte. Vitamin C behovet er øget i situationer med oxidativt stress, eksempelvis ved vævsbeskadigelser og ved betændelsestilstande. Behovet for vitamin C er let øget hos rygere.

Vitamin C absorberes næsten fuldstændigt (80-90%) fra tarmen, ved doser omkring 100 mg daglig. Overskud af vitamin C udskilles i urinen. Calcium indgår i opbygningen af knoglevæv frem til omkring 30 års alderen. Herefter modvirker indtagelse af calcium, at der sker unødigt tab af calcium fra knoglerne.

BiOrto AL-C. (C vitamin i form af Ascorbinsyre, calcium i form af Calciumcarbonat og magnesium i form af Magnesiumcarbonat). Læs omhyggeligt indlægssedlen.

Indikationer: Stærkt vitamin-mineralpræparat til forebyggelse og behandling af C-vitamin-, calcium og magnesiummangel.

Dosering: Voksne: 1 tablet 2 gange dagligt. Bør kun efter aftale med læge anvendes af gravide og børn under 2 år.

Overdosering: Store doser C vitamin (> 1g) kan give blæreirritation og diaré og hos visse personer medføre risiko for forhøjet koncentration af oxalsalte i urinen med risiko for stendannelse. Ved overdosering af calcium kan ses forøget calciumniveau i blodet samt calciumaflejringer i forskellige væv, appetitløshed, kvalme, stor urinproduktion og tørst.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne: Brug ikke BiOrto AL-C hvis du lider af jernophobningssygdomme, har tendens til nyresten, nedsat nyrefunktion eller glukose 6-phospfat dehydrogenasemangel (en sjælden arvelig sygdom).

Interaktioner: Ved samtidig indtagelse af deferoxamin (jernbindende middel) forøges den jern absorberende effekt. Dette kan medføre behandlingskomplikationer, hvorfor ascorbinsyre¬indtagelse bør undgås de første 2 uger af deferoxaminbehandling. Større doser C-vitamin kan påvirke effekten og styringen af en antikoagulationsbehandling. C vitamin forsinker nedbrydningen af dobutamin (anvendes ved nedsat hjertefunktion) og kan forstærke dennes effekt. Høje doser C vitamin (1000 mg) kan nedsætte virkningen af Indinavir (Indinavir er et antiviralt produkt) med 15-20%. Den orale clearance af indinavir er uændret. Mekanismen ukendt. Præparater indeholdende calcium og magnesium kan nedsætte effekten af tetracykliner. Tetracykliner bør derfor indtages 3 timer før calcium og magnesium. Præparater indeholdende calcium og magnesium kan nedsætte effekten af fluorochinoloner (antibiotikum) og bør derfor indtages med minimum 2 timers mellemrum. Samtidig indtagelse af magnesium og Calcium kan gensidigt nedsætte absorptionen af jern.

Anmeldelser

Bedømmelse 
2016-02-28

Godt produkt

Godt produkt, også til sart mave

    Skriv en anmeldelse (Spørgsmål her vil ikke blive besvaret)

    Biorto, C 600 mg, 150 kap

    Biorto, C 600 mg, 150 kap

    Stærkt vitamin-mineralpræparat til forebyggelse og behandling af C-vitamin-, calcium og magnesiummangel